Min far

min far drikker :( min mor ved det men hun gør ikk noget. Han blir virklig syg i hodetnår han blir fuld og det gør han tit. han spiller vild høj musik og danser og fester på en måde sel om min mor og min søster og mig slet ikke synes det er sjov. jeg ved ikke vad jeg ska gøre. kan ikke have nogen med hjem for han kan starte en fest lige pluslig.han gør det fler gang om ugen. selv om han ikke slår eller er sur er jeg aligevel lit bange for han kigger mærklig på os. og selv om han hør musik og virker glad er det på sån en særlig måde som om han ikke er der rigti. svær at forklare. hvad gør jeg. min mor vil ikk snakke med nogen men jeg vil ikk mer. 

3 assists
LMFAO har bedt om assist fra coach Sune Sunes billede
3 Assists

1
0

Hej LMFAO,

Først og fremmest undskyld jeg ikke har været hurtigere til at svare. 

Det er et svært sted du er landet, når nu din mor ikke vil gøre noget. Det er hendes og din fars ansvar at I føler jer trygge hjemme. Når de nu ikke kan gøre jer tilstrækkeligt trygge må du overveje hvad du så kan gøre.

Du skriver at det er svært at forklare hvorfor det han ikke er 'rigtigt glad', og at du bliver bange, selvom han ikke er sur. Det positive er at din far er 'glad'. Jeg vil give dig ret i at han ikke er 'rigtigt glad', det er nok i virkeligheden nærmere alkoholen I ser. Det forklarer også hvorfor du er bange for ham, det er nemlig ikke din far, men noget andet der styrer ham. Du kan ikke regne med hans handlinger på samme måde som en ædru far. Jeg ser umiddelbart to muligheder for dig og din søster, der begge kræver noget af jer, desværre er det en no pain, no gain situation.

Første løsning er at tage din søster med ud af huset, det er det vigtigste, er I ikke trygge ved ham, så tag væk. Jeg vil anbefale at få et sted, det kan være hos en af dine (eller hendes) bedste venner, hvor I stoler nok på forældrene til at fortælle dem om jeres far. Et sted, hvor I så kan komme, når I har brug for det. Ærlighed er den bedste måde at opbygge tilliden til at få et sådan sted. Det er svært at skulle fortælle sådan noget, blandt andet fordi man ikke ved hvordan de andre reagerer, men hvis man ikke prøver, vinder man ikke noget.

Anden løsning er at snakke med en af jeres lærere eller pædagoger, en spejderleder, en sportstræner, de har skærpet underretningspligt og videregiver hvad I siger til kommunen, så familien kan få noget hjælp. Det betyder ikke at I skal fjernes fra jeres familie, kommunen vurderer hvordan den kan hjælpe jer bedst muligt som familie. Det er også den her model der på sigt vil gøre det muligt for dig igen at tage kammerater med hjem.

Helt ærligt, så synes jeg den anden løsning på alle leder og kanter er bedst. Den første tager ikke hånd om problemet. Den anden er dog også, som jeg ser det, den sværeste løsning, og jeg vil hellere have at du hopper på den første løsning end at du bliver hjemme og er utryg. Selvom din far er 'glad' når han drikker, så skal børn ikke vokse op med forældre der drikker, så noget skal I gøre.

Alt det bedste herfra. Hvis du har spørgsmål eller tanker holder jeg øje med tråden.

Sune 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet

1
+1

Hej. 

Ærgelig situation :(

Jeg tror du skal prøve at snakke med en hvilken som helst voksen omkring problemet. Det kan være hvem som helst, måske din lærer eller noget. Men det er svært for alkoholmisbrugere at komme ud af den slags alene, specielt hvis de ikke ser problemet selv. Og så er det godt hvis det kommer fra en anden voksen, og ikke dig.

Held og lykke

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet

1
0

Hej.

Det er super trist at høre om din situation. Jeg har selv haft en far der drak, og kan tydeligt huske følelsen af at være bange, man ved ikke hvad der kan komme til at ske eller hvad ''han nu finder på''.

Jeg synes du skal kontakte noget alkohol-rådgivning, er sikker på du kan finde noget på nettet. De kan helt sikkert fortælle dig hvad du skal gøre, og om ikke andet er de klar til at lytte og komme med gode råd. Det er mennesker der er vant til at rådgive om netop din situation.

Og det er OKAY at sige at man er bange og ikke vil stå model til det mere! I den situation er du nødt til at tænke på dig selv, og hvad der er godt for dig.

Gode tanker og held og lykke herfra!

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet