I får forstod jeg at min søn er til mænd, men han er ikke sprunget ud...

Min søn på 24 år har lukket sig ude af alle sociale relationer, han spiser, spiller computer og sover. Ser ikke sine meget nære kammerater mere, de tre tætteste er pt. hver sit sted i verden, og der bedst kan hjælpe min søn er i Asien og USA. 

I sommeren 2012, rejsete min søn til London med 3 venner. Han sagde jeg er hjemme igen om 3 mdr., men han kom ikke hjem.
Jeg syntes det var rigtigt at godt at han havde brudt bindingen til sine forældre.
I London, forsørgede han sig ved at spille poker prof. Jeg har aldrig været nervøs for at han skulle spille sig i gæld og det gjorde han heller ikke. For gevinsterne levede han i London i to år og sparere også en del op.
I marts 2014 meldte han pludselig sin ankomt i en uge, i vores Messenger skriv fra da, spørger jeg undrende hvorfor? Han havde kun været hjemme til de to juleaftener hvor han boede i London og skulle da retur inden nytår.
Han kom hjem, jeg var aktiv alkoholiker men ædru på 15. måned nu.
Hans far og jeg blev skilt pga. mit misbrug.
En dag kom han hjem til mig, han sad bare og sagde ikke ret meget...
Jeg var abstinent, jeg skulle have noget alkohol og drikke, min krop krævede det, men jeg ville heller ikke drikke foran min søn, så efter et par timer, sagde jeg: "Skal du ikke snart hjem"?
Han rejste sig, resignerede og gik...
-og jeg fik mit hvidvin!
Han tog tilbage til London og kom hjem for at blive i sommeren 2014.
Siden da har han lukket sig mere og mere ind i sig selv, bor hos sin far og lillesøster, taler ikke med dem, kommer kun ud for at spise og toiletbesøg.
Umiddelbart efter hjemkomsten kom han i et forløb hos lokalpsykiatrien, som 3 mdr. senere udskrev ham, som ikke værende depressiv.
Så gik han til en privat psykolog som jeg betalte, med min søster som stråmand. Det sluttede for et år siden.

Jeg var magtesløs , og vil gøre alt for min højtelskede søn.
Jeg har taget ud til ham og bedt ham acceptere at jeg har drukket alle hans teenageår op, han kiggede hånligt på mig og bad mig gå.
I går var jeg sammen med en ædru alkoholiker som jeg mødte i min beandling, han er pensioneret læge.
Da vi har snakket længe om min søn, spør' han, har han nogensinde haft en pigekæreste, Nej, han stillede et par spørgsmål mere og udbrø:

Drengen er da bøsse...

Selvfølgelig, det er da DET, det er da BARE det!!!

Det er ikke mit drikkeri, som påvirker ham mentalt, han kom hjem i marts 2014 for at springe ud...
Jeg han mor var så afhængig af mit misbrug, at jeg bad min søn gå, da han havde brug for min hjælp, at jeg lyttede til ham..

HVAD GØR JEG???
Jeg har 1 måned, 2, 3, 4, 5, 6...
Dette skal gribes an på den helt rigtige måde, jeg skal ikke bare bruse ind i hans liv og sige: Mor kender din hemmelighed, og ved du hvad min skat, det er helt OK... Mor elsker dig, højere end nogensinde...<3

De sidste 2 år har han boet hos sin far, som umiddelbart ikke bryder sig om bøsser, så det er MIN SØN og JEG som skal FINDE SAMMEN.

Hvordan gør jeg det bedst???
Ikke for mig, jeg er ædru og jeg er stærk og jeg har tiden...

Men hvordan gør jeg det allerbedste for min søn...

Jeg er SÅ lettet, jeg troede mit misbrug var grund til hans elendighed, 

men nej

MIN SØN ER BØSSE, OG JEG ELSKER HAM...<3

OG VIL VÆRE DER 100% FOR HAM, OG JEG KAN VÆRE DER!

TAK...

 

1 assist [Løst]
1 Answer

This one is the BEST answer!
Valgt som bedste assist
1
0

Hej Pigenmedhumor

Jeg kan se at dit spørgsmål handler om din søn på 24 år, så jeg tænker at du selv nok er lidt ældre end resten af målgruppen her i forum. 

Jeg vil derfor bede dig om at sende dit spørgsmål til forældrebrevkassen, hvor der sidder rådgivere der kan svare dig. 

Du kan indsende dit spørgsmål via siden her

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet