Uheldig jobsituation

Hej alle! 

 

 

Jeg står i det, man vist godt kan kalde en øv-situation. 

 

 

 

Det hele starter med, at jeg for godt 3 måneder siden startede min karriere på en sandwichbar i den samme storby, som min skole ligger i. Efter at have søgt i knap et halvt år var jeg utrolig glad for endelig at få et arbejde, og nu har jeg tilmed fået min egen bil til at kunne fragte mig til- og fra skole og arbejde. 

 

 

Problemet er, at selvom det gik godt i starten på jobbet, begyndte det efter den første måned af én eller anden grund at gå skidt, og det lagde min chef mærke til, når han var der. Jeg glemte nogle basale ting som f.eks. at putte ost i sandwiches - simpelthen fordi jeg var mega stresset. Derudover skulle der ingenting til at gøre mig stresset, når jeg kunne se, at der var flere kunder, der stod i kø, for jeg begyndte at panikke fuldstændig over at skulle skynde mig så meget, at de ikke forlod restauranten i en opgivelse af ventiden. 

 

 

For knap en måned siden faldt hammeren så, og jeg røg ind på chefens kontor en dag, hvor jeg ikke skulle arbejde, hvor jeg så fik at vide, at der skulle ske store ændringer i forhold til føromtalte, hvis jeg efter denne måned gerne ville beholde mit job. Det satte nogle ting i gang i mig, og jeg ved ikke hvordan eller hvorfor, men allerede fra den næste vagt var det, som om jeg lige pludselig kunne huske alle de ting, jeg skulle, og jeg blev ikke længere presset/stresset af flere kunder. Da min chef forlod butikken, gav han mig et highfive, så det tog jeg som et godt tegn.

Siden har jeg sådan set bibeholdt denne status, og det hele kørte egentlig perfekt på skinner, og jeg blev mindre og mindre nervøs for at miste mit job - indtil i dag..:

 

 

I dag var jeg igen på arbejde, og jeg var faktisk ikke stresset - jeg havde det ganske fint og normalt -, da en kvinde ringer for at høre, om hun kan betale os 2000 kr. over nettet og få 1500 i kontanter, da hendes kort er blevet væk. Jeg misforstår hende og glemmer uheldigvis at spørge om hjælp, så jeg får lettere tøvende sagt, at det burde vi godt kunne finde ud af mig. 

 

 

Jeg tænker ikke mere over det, og da jeg lidt senere kører hjem, når jeg kun lige at parkere bilen i indkørslen, før min kollega, jeg arbejdede sammen med i dag, ringer meget forvirret og siger, at hende kvinden var nede på restauranten og at jeg havde begået en stor fejl, da det ikke var muligt at give hende disse kontanter. Han var blevet nødt til at fortælle min chef om situationen, og min chef var så nødt til at ringe til butikkens ejer for at finde en løsning. Vildt pinligt...

 

 

Senere ringede min kollega igen og sagde, at kvinden havde forladt butikken i en meget sur tilstand, og jeg sidder nu igen tilbage med en frygt for at miste mit arbejde. 

 

 

Heldigvis har jeg på en måde en plan-B, hvis jeg skulle miste mit job, i form af en jobsamtale på en bar nu på mandag, men det har den ulempe, at stedet ligger dobbelt så langt væk fra min bopæl i forhold til mit nuværende arbejde, hvorfor det slet ikke er lige så praktisk og ville koste det dobbelte i udgifter til brændstof. 

 

 

Jeg sagde ja til jobsamtalen, fordi jeg tænkte, at det er bedre at have et job langt væk end slet ikke at have et, men jeg må indrømme, at jeg siden har overvejet at ringe og aflyse. Det lader jeg dog imidlertid være med, indtil jeg kan vide mig helt sikker på, om jeg kan beholde mit nuværende arbejde - og lige nu har jeg jo netop faldet et trin ned af stigen..

 

 

Hvad synes I, jeg skal gøre? Skal jeg bare slå koldt vand i blodet og håbe på det bedste, skal jeg tage til jobsamtalen på mandag eller noget helt tredje?

1 assist
Bobcat har bedt om assist fra coach Birgitte Birgittes billede
1 assist

1
0

Hej Bobcat !

Sikke dog en stressende situation for dig at stå i...... Det er for hårdt hele tiden at være i et arbejdsmiljø, hvor man aldrig er sikker på om man er "købt elelr solgt". Det lyder som om at du, -ligesom alle vi andre! -  fungerer bedst når du får anerkendelse, det er MEGET naturligt.

Jeg synes du skal tage til jobsamtale på mandag, - mærk hvordan stemningen og arbejdsmiljøet er på det nye sted.

Sæt dig derefter og skriv plusser og minusseer ved både dit nuværende job og det du søger, og se hvor du ender.

pøj pøj og lykketil Birgitte

Gå til assist

Kommentarer

Hej Birgitte, 

 

Tusind tak for dit assist.

 

Jeg har efter en del intern coping og overvejelser fået taget mig sammen til at fortælle min far om min situation, og som den gode forældre han er, sagde han helt beroligende, at hvis jeg skulle miste mit job, ville han gerne dække mine manglende indtægter for at kunne beholde bilen i de måneder, jeg står uden job. Det gav en kæmpe lettelse, for netop bilen var den største grund til, at jeg var bange for at miste mit arbejde.

 

Nu tager jeg det hele lidt mere roligt og forsøger at tænke på noget andet end mit arbejde, men søger naturligvis stadig andre jobs hver evig eneste dag :). 

- Bobcat - 2 måneder siden

Godt at høre Bobcat, håber snart der viser sig et godt job til dig :-) bedste håb fra Birgitte

- Birgitte - 2 måneder siden