Svært i Skolen

Jeg er en ung fyr på 18 år og skal til at starte på Hovedforløb 1 
Jeg er ved at uddanne mig som tømrer, og jeg synes det er Okay.
Men efter at jeg har afsluttet Grundforløbet har jeg følgt at der har vært et pres på mig fordi at jeg gik 02, og de sagde at jeg var næsten ved at dumpe.

Grunden til at jeg har valgt tømrerfaget er fordi at mine forældre sagde at hvis jeg ville vælge at sidde ved et kontor eller sådan noget ville være meget kedeligt, jeg gik i 6 der.

Men det jeg gerne vil er at arbejde med film eller inde for politiet, men for at være inden for filmbranchen er det bedst hvis jeg har noget at stå op ad, og for politimand så skal jeg være midst 21, som jeg har forstået det.

Min far ved også godt at jeg vil arbejde med film siden han ved hvor meget jeg elsker at studerer dem.

Men jeg ved ik hvad jeg skal gøre?
 

1 assist
Anders har bedt om assist fra coach Chrille Chrilles billede
1 Answer

1
0

Hej Anders,

Det er aldrig en dårlig idé at få sig en uddannelse - heller ikke selvom man gerne vil arbejde indenfor det ene eller andet. Du bliver hverken en ringere politimand eller filmskaber af at være praktisk anlagt - eller uddannet :) 

Jeg kan sagtens forstå, at du føler dig presset efter en strid eksamen eller prøve. Det kender jeg godt fra mig selv. Jeg dumpede et fag i gymnasiet, og var nødt til at tage det igen året efter. Det var pissetræls dengang, men i dag er jeg glad for, at jeg fik en karaktermæssig rusketur, og kom i tanke om at jeg skulle gøre mig umage i alle mine fag, og ikke kun dem jeg syntes var sjove. Hvis der ligger en læring eller god erfaring i dit 02, så brug den karakter til det - og ikke andet. Du er hverken dum eller bliver en dårlig tømrer fordi du har været nede i den ende af skalaen også :) 

Dine forældre har en smule ret - jeg arbejder på kontor, og engang imellem er det kedeligt. Engang imellem er det verdens bedste job. Sådan tror jeg det er med alle jobs - der er gode dage og dårlige dage - jeg hører i hvert fald det samme fra mine venner som både er læger, lærere, psykologer, journalister - og tømrere. 

Jeg ved ikke hvad du skal gøre - det skal helt være din beslutning. Men jeg kan give dig det bedste råd som jeg nogensinde har fået i den henseende: Gør det du har lyst til - men gør det så godt som du hovedet kan! Gør dig umage - hver dag! Uanset om du vil være tømrer, filmskaber eller politimand, så gør dig umage. Hvis du skal være noget, kan du ligeså godt være verdens bedste til det. 

I min erfaring, så bliver alting også sjovere af, at man går op i det. Hvis du først kan søge ind til politiet om et par år, så er det måske en strategi at færdiggøre din uddannelse som tømrer lige nu, og se hvor meget energi og glæde du kan få lagt ind i den, og så søge ind til politiet senere, men med samme indstilling. 

Når dine forældre skubber dig i den ene eller anden retning, gør de det helt sikkert kun fordi, de gerne vil have at du skal blive glad også når de "slipper dig", og du bliver endnu mere voksen med fuldtidsarbejde osv. Tag det for hvad det er, forældrebekymring :) 

Jeg håber du finder den hylde du allerhelst vil ligge på.
//Chrille

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet