Skoletræt i gymnasiet/HF

Hej. 

Jeg er lidt i et dilemma. 

Sagen er den, at jeg kun godt 2 måneder inde i mit gym/HF-liv allerede er blevet skoletræt. Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg faktisk ikke, hvad der ligger til grund for dette.

Siden 9. klasse sidste år har jeg haft en lang og hård kamp mod mine forældre (også lidt en personlig kamp inde i mig selv) for at komme på HF efter sommerferien. Jeg har i mange år været bevidst om, at en erhvervsuddannelse ikke var det oplagte valg for mig, da man på en måde har flere hylder at vælge fra, når man har en studentereksamen. Jeg har dog omvendt været bevidst om, at det traditionelle gymnasium (stx) ikke er noget for mig, da alting her handler om at få den bedste karakter og gøre alting perfekt, og sådan en type er jeg langt fra. Jeg tør godt at lave fejl, for hvis man ikke laver fejl, hvordan skal man så lære af dem? 

Efter at have været en del skoletræt i både 8. klasse og det halve år af 9. klasse besluttede jeg mig for at tage mig sammen, anstrenge mig i 9. klasse og nå op på den nødvendige gennemsnitskarakter til gymnasielle uddannelser, som jeg ikke havde udsigt til at nå op på ellers. 

Jeg er altså nu startet på HF efter sommerferien, og i den første måned syntes jeg, det var det fedeste, der var sket i mit liv. Der var nye mennesker, nye lærere, et nyt sted at være, helt andet miljø end folkeskolen, men nu - 2 måneder inde i forløbet på 2 år - er jeg allerede blevet en smule skoletræt igen, og det provokerer mig voldsomt, at jeg ikke bare tager mig sammen, for jeg vil virkelig gerne gennemføre en gymnasiel uddannelse, og så tager en HF altså ikke mere end 2 år at komme igennem. Det er jo ikke, fordi det er verdens undergang. Men alligevel mangler jeg bare den nødvendige motivation til at være interesseret i undervisningen og i at gå i skole. 

Når jeg står op om morgenen ser jeg frem til at komme i skole, men så snart undervisningen starter (ikke i alle fag dog), tænker jeg bare: "Hvad laver jeg dog her?". I nu 2 uger har jeg uheldigvis "glemt" at lave mine lektier, hvilket jo har betydet, at jeg ikke har været ordentligt forberedt til undervisningen overhovedet. Og så er det bare ikke særlig sjovt at have undervisningen. 

Jeg ved, at mange af mine klassekammerater har det på samme måde som mig, for jeg kan i HVER eneste time observere andre gå på Facebook eller andre irrelevante (for undervisningen) sider, og det påvirker mig til at få samme ide, og jeg må indrømme, at jeg også hopper i fælden nogle gange. Og det tager selvfølgelig ens fokus fra undervisningen. Det er der ikke noget at sige til, og det er jeg godt klar over. 

Jeg vil virkelig gerne gennemføre denne uddannelse, for jeg ved, at det kan bide mig hårdt bagi senere, hvis jeg dropper ud allerede nu, for for det første har jeg ingen plan-B, og for det andet har jeg jo kæmpet for lige præcis den hverdag, jeg oplever lige nu, i så lang tid, så hvorfor bare kaste det hele væk, som om at den kamp bare har været fuldstændig ligegyldig? 

Jeg er normalt ikke en, der giver op. Jeg er og har altid været en fighter, og det er jeg stolt af, men jeg kan ikke finde hoved og hale i denne situation. 

Har I nogen gode råd? :) 

1 assist
Bobcat har bedt om assist fra coach Emilgs Emilgss billede
1 Answer

1
0

 

Hejsa!

For det første vil jeg fortælle dig, at selvom du egentlig føler du har et dilemme, så kan jeg læse at du alligevel har haft ret mange overvejelser og har været afklaret med rigtigt mange ting i dit liv - hvilket er virkelig imponerende i din alder! 

Jegv var personligt selv super forvirret i din alder og var ikke afklaret i forhold til noget.. Jeg hoppede bare med på bølgen og gjorde det samme som min bror gjorde.

Det erf helt normalt at være skoletræt, som du også selv fortæller at der er flere i din klasse der er - så du er i hvert fald ikke alene!

Når jeg blev skoletræt, fandt jeg faktisk ud af, at timerne gik meget hurtigere, når jeg hørt efter og deltog i timerne - frem for at sidde på facebook. Jeg prøvede også at bilde mig selv in, at jeg synes det var spændende med fag som historie og oldtidskundskab (To fag, jeg virkelig ikke var fand af). Men med tiden (gennem placebo) endte det faktiske med at blive spændende fag.

Jeg vil anbefale dig evt. at tage en snak med en studievejlder. Det er både anonymt og de er jo uddannet til at tage de her snakke med eleverne. Jeg var selv til en samtale med min vejleder, fordi jeg følte mig meget stresset i 2.g - hun gav mig nogle redskaber til at få mit liv struktureret på en bedre måde :) 

Jeg håber du kan bruge noget af det! 

Kommentarer

De klassiske eksperimenter, der har påvist placebo-effekten justerer ikke for ting som sample bias eller self-deception bias, da disse begge betragtes som en del af effekten. Det er altså med andre ord ikke en effekt der forklarer en egentlig bedring, men derimod kun en, der forklarer indtrykket af en forbedring. Til det kan man lægge hindsight bias og nostalgisk bias, og så begynder det at virke lidt tvivlsomt, hvorvidt man kan få gode resultater af at bilde sig selv ind, at man er interesseret i sine fag.

- anonymgiraf - 2 år ago.
Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet