Selvstændig personlighed - men forældre vil ikke acceptere det?

Hejsa .

Så blev det endnu engang min tur til at lave et indlæg herinde. 

Jeg er - som de, der har fået hjælp af mig, nok har opdaget - meget selvstændig, liberal og en kæmpe livsnyder, der ikke er bange for ret meget. 

Der er bare det, at mine forældre (som ellers har givet mig en super opdragelse), ikke umiddelbart vil acceptere/indse, at jeg ikke er ligesom dem mht. livsstil og vaner. De er meget sporty og "sundt" indstillet, hvilket de skal have lov til at være - bevares. Når de gerne vil cykle for at komme et sted hen, vil jeg f.eks. hellere køre i bilen. Når de vil have fisk til aftensmad vil jeg hellere have nogle gode, røde bøffer, da det er mere min smag. 

Som I nok kan erfare, så er vi meget forskellige, og det skal der også være plads til. Problemet er bare, at selvom jeg fuldt ud accepterer deres livsstil og vaner (ja, jeg kommenterer det faktisk ikke engang), så vil de ikke helt acceptere/indse, at jeg altså ikke er ligesom dem, og at jeg lever på en noget anden måde. 

Vi kan lige liste lidt af min livsstil op: 

- Jeg bruger penge hver eneste dag. Det kan godt være på en Snickers eller sodavand, og det er måske ikke en livsnødvendighed, men det gør mig glad, og så længe at det gør mig glad, så har jeg det godt. 

- Jeg sover halvdelen af min weekend væk. Weekenden for mig er ligesom en lille ferie; man skal ikke noget, og det er ikke noget, der minder om den travle hverdag. Det er set fra mit synspunkt også kun fair, at man slapper af i sin weekend, nu når man knokler på alle ugens andre 5 dage. 

- Jeg gør, hvad der passer mig, så længe at andre ikke dør af det eller jeg er til fare for andre. Jeg gør ikke, hvad andre mennesker vil have mig til at gøre, men hvad JEG har lyst til at gøre. For at give et eksempel kører jeg principielt ikke for stærkt i bil, da det er tungt maskineri, der kan slå andre mennesker ihjel, hvis man ikke betjener det godt nok. På den anden side kan jeg godt finde på at tage over og drikke en øl med mine venner, hvis alternativet er, at jeg skal hjem og høre på mine forældre. De dør ikke af det, jeg dør ikke af det = alle vinder på det og er glade. 

Alle de ovenstående ting er noget, der gør mig glad og får mig til at nyde livet, og derfor gør jeg det. Hvorfor skulle jeg ellers leve, hvis jeg ikke kan nyde det på min egen måde? Hvis det nu er sådan her, jeg er, så skal jeg vel også have lov til at være sådan, så længe at jeg giver andre personer lov til at være dem selv også? 

I dag (tirsdag) ville mine forældre have mig til at gå til badminton. Jeg gik på kompromis og lovede at TAGE DERNED denne ene gang, så jeg kunne iukke munden på dem. Jeg tog godt nok derned, men jeg var kun med til opvarmningen, før jeg var ude af hallen igen og gik ned og købte en dåseøl. Jeg gad ganske enkelt ikke at spille badminton, og at drikke en øl en gang om ugen giver mig mere livsglæde. Da jeg kom hjem efter at have drukket en øl kommenterede min mor med følgende: "Det var da tidligt, du var hjemme. Sluttede badminton før tid?". Inden badminton havde jeg aftalt med min far, at jeg tog derned denne ene gang, og så var det slut, hvis jeg ikke gad fremover. Jeg har derfor overholdt min del af aftalen, og jeg føler på ingen måde, at jeg skylder mine forældre noget som helst. De kunne jo bare lade være med at få børn, hvis de ikke kunne håndtere en udbryderkonge som mig. 

Jeg går desuden på Fastfood-restauranter en gang eller to om ugen, når jeg er på vej hjem efter skole. Det gør jeg, fordi det er hurtigt og nemt - og så igen; jeg gør, hvad jeg har lyst til. 

Jeg er godt klar over, at min form ikke er, hvad den har været. Jeg kunne sagtens spise sundere mad og dyrke motion, men jeg gider bare ikke. Jeg er heller ikke tyk. Jeg vejer omkring de 70kg., som skulle være normalt for drenge i min alder, og jeg føler ikke, at jeg har noget problem med overvægt. Men hvis jeg følte det, så ville jeg løse problemet prompte. For sådan er jeg; hvis der er et problem, så løser jeg det - og gerne uden andres indblanding, hvis muligt. 

Rent socialt er der ingen problemer. Jeg klinger godt med bogstaveligt talt ALLE fra min klasse. Jeg er vellidt i klassen, og jeg hænger tit ud med mine venner efter skole. Jeg har altså ingen problemer med at begå mig socialt. Bevares er der nogle i min klasse, der har en anden livsstil end mig, men det skal de have lov til, så længe at jeg har lov til at have min i fred. 

Jeg har brugt rigtig mange år på at være selvsikker og få den personlighed, som jeg har nu. Jeg er glad for min personlighed. Jeg er stolt. Jeg er tilfreds. Min selvtillid fejler ikke det mindste. Hvis der er et problem, som jeg godt selv kan se, så løser jeg det selv og helst uden andres hjælp. 

Så mit spørgsmål er i det hele taget: Hvordan får jeg mine forældre til at blande sig helt udenom, hvordan jeg lever, acceptere min personlighed og livsstil og ellers passe deres egen biks? Det er jo ikke, fordi jeg er ligesom dem og retter på deres - overhovedet ikke - jeg kommenterer det faktisk slet ikke, for jeg kunne ikke være mere ligeglad. Hvis det er det, der gør dem glade, så skal de have lov til. Men derfor behøver jeg jo ikke at leve på samme måde, når det ikke gør mig glad. 

 

Håber at I kan komme med nogle råd/erfaringer. Ellers skal jeg nok løse det selv, men kunne være rart, hvis I havde erfaring med nogle ting, der virkede (y) :).

 

2 assists
2 Assists

1
0

Det er jo problemet ved at bo under samme tag som de gamle. Jeg synes det er dejligt at du er selvstændig og at du kan stå på egne ben. Livsopfattelse er yderst subjektivt, og jeg synes bare det er fedt du har styr på dit eget. Jeg tror bare ikke du kan gøre mere før du bor under eget tag.
Men hvis du leder efter noget der kan hjælpe lige nu, kan du måske tage en snak med dem om jeres forskelligheder, og måske få dem til at forstå at det sådan du har det bedst. Det er jo sådan at de gerne skulle ønske dig det bedste, og hvis du forklarer at det er sådan du vil have det, håber jeg de vil forstå det

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet

1
+1

den enste måde selv kan bestemme 100 % er vi flytter hjemme fra så bliver nød til at gå i dialog om nogen regler du og dine foældre kan leve med man så længe de betaler huslejen er svært for dig at få indflydelse omvent vis bode for dig selv  kunne sætte rammerne for dit liv man start med dialog det er altid bedst 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet