Hvad gør man, når lokummet brænder og angsten og ensomheden bliver lidt for meget i hverdagen? Hvorfor er det nemt at snakke om f.eks. lungebetændelse og en brækket arm, men ikke om despression og angst?

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet