Personlighedsforstyrrelser og seksuel afvigelse

Hejsa
Det her bliver ret langt og meget svært, så prøv at bære over med mig.
Jeg har igennem de sidste 2 1/2 år haft en ide om at mine tankemønstre afviger fra de fleste andre. Det startede med små afvigelser, tanker om mord, pyromani, voldtægt, etc. Som årene er gået er de her tanker kommet tættere på, og er blevet mere velovervejede. Jeg planlægger ret ofte den nemmeste måde at dræbe mine venner på mens og efter jeg har givet dem et kram. For det meste er det bare strøtanker, og jeg kan børste dem til side, men nogle gange holder de mig fast. Når jeg går rundt alene om aftenen kigger jeg helt automatisk efter de bedste steder at gemme sig, for ikke at blive set... Her kommer den seksuelle del af mine tanker også ind, da jeg også tænker på at binde folk i skyggerne, eller knalde på toppen af et tag, fordi folk aldrig kigger på hvis ikke der er en god grund til det.
Jeg ville meget gerne se en psykolog eller fagperson omkring det, men er meget i tvivl om processen, og hvor meget mine forældre skal ind over det.

2 assists
Peztilenze har bedt om assist fra coach Alex Alexs billede
2 Assists

1
0

Hej Peztilenze

Det er nogle vilde tanker, og jeg kan godt forstå du bliver bekymret. Derfor er det også pisse godt at du tør sige det her højt. 

Lad mig lige starte med selve tankerne.
Det her med at have tanker om mord, voldtægt og i det hele taget alle mulige ting, som man godt ved er forkerte, er slet ikke så unormalt. Det er faktisk noget de fleste mennesker oplever at have. 
Jeg springer direkte ud i det og indrømmer at jeg også kan have nogle ret vilde tanker ind imellem. Det sker ikke hver gang, men nogle gange hvis jeg står sammen med andre mennesker og venter på grønt lys, ved en fodgængerovergang, kan tanken om hvor let det ville være at give en af dem et skub ud foran en bil sagtens dukke op. Bare et lille bitte skub, skulle der til for at slå et andet menneske ihjel. At de her tanker dukker op betyder ikke at jeg er sindsyg eller ond. For jeg ved at de er helt naturlige og jeg ved at jeg sagtens kan skubbe dem fra mig, og at tanken i sig selv ikke betyder at jeg vil handle på den. Jeg ved at jeg aldrig kommer til at skubbe til nogen. Men sådan har jeg bestemt ikke altid haft det. Nu nævner jeg bare lige det her ene eksempel, men jeg har oplevet masser af lignende tanker gennem livet. Og jeg har bestemt ikke altid være lige så afklaret, og rolig omkring dem. 

Da jeg først opdage de her tanker, var jeg bange for om jeg var mærkelig, og endnu mere bange for om jeg kunne finde på at gøre nogle af de her ting. I dag ved jeg at de er helt normale, og at stort set alle mennesker har dem, i en eller anden form. Det kan også være tanker om at kysse et nært familiemedlem, at hoppe ud fra en høj bygning eller lignende. Mange af de ufrivillige tanker har det til fælles at de handler om ting vi godt ved er forkerte og umoralske. Det er nok også derfor at vi så let kan blive bange for dem.

Så lad mig lige gøre det helt tydeligt. Tanker om mord, voldtægt og alt mulig andet vildt og skræmmende er ikke i sig selv farlige, mærkelige, eller problematiske. Det er hvad man gør ved tankerne, der er afgørende. 

Først og fremmest er det klart at man afviger og ikke fungerer normalt, hvis tanken bliver til handling. Hvis jeg rent faktisk skubbede til et andet menneske en dag, når jeg står ved en fodgængerovergang, og tanken dukker op. Ja, så er det ikke længere normalt. Så ville jeg være afvigende og nok det mange ville forstå som en psykopat. 

Og så er det selvfølgelig også et problem hvis man bliver så bange for tanken, at det udvikler sig til angst, og bliver begrænsende i hverdagen. I dit tilfælde kunne det eksempelvis være at du stoppede med at se venner, i frygt for at de her tanker ville presse dig til, ufrivilligt, at dræbe en af dem en dag. 

Så det handler om at lære at håndtere tanken når den kommer. At lære den at kende, og forstå hvad du kan gøre med den, så den ikke skal holde dig fast, men at du altid kan børste den væk, som du beskriver det. 

Hvis du er bekymret for om du altid kan børste tankerne væk, giver det rigtig god mening at snakke med nogen om det. For selv om jeg er ret sikker på at du ikke er afviger, og selv om jeg er ret sikker på at de her tanker er helt naturlige. Så er jeg også sikker på at du skal tage din bekymring alvorligt, og det gør du bedst ved at få snakket mere om det her. 

Du skriver at du gerne vil tale med en psykolog eller en anden fagperson og det kunne også være en mulighed. Gennem din egen læge, kan du få en henvisning til en psykolog. Da du er under 18, er det selvfølgelig noget dine forældre skal vide. Men det er selvfølgelig op til dig at bestemme hvor meget de skal vide. Havde du været 18, skulle dine forældre selvfølgelig ikke vide noget som helst. 
Du kunne snakke med din læge om at du har nogle tvangstanker, og at de efterhånden fylder så meget for dig, at de forstyrrer din hverdag. At du har brug for at snakke med nogen om dem. Din læge vil nok spørge ind til hvad det er for tanker, og her kan du jo selv vælge hvor meget og hvor lidt du fortæller. Men du er selvfølgelig nødt til at fortælle nok til at din læge kan få en forståelse for din situation.
Din læge skal fortælle dine forældre, hvis han/hun vælger at henvise dig til en psykolog, og lægen vil nok også skulle fortælle at det handler om tvangstanker. 

Hvis du taler med en psykolog, har psykologen tavshedspligt, når først dine forældre har accepteret at I taler sammen.

Jeg samler lige op. Jeg tænker du er helt normal. Jeg tror dine tanker er helt normale. Samtidig synes jeg du gør det rigtige ved at tale om tankerne, og du gør det rigtige når du tager din bekymring alvorligt. 
Hvis du ønsker at involvere dine forældre så lidt som muligt, kan du sagtens ringe til din læge selv, og få en tid til en snak. Hvis din læge vil henvise videre, skal dine forældre underrettes. 
Men overvej at snakke med dine forældre. Jeg tænker sagtens du kan fortælle at du har brug for at snakke med en professionel, uden at skulle fortælle detaljeret om dine bekymringer, hvis du synes det vil være akavet eller utrygt. Men måske kunne det være rart med dine forældres støtte til at få noget hjælp?

Jeg håber i hvert fald du finder en god løsning. 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet

1
0

søg hjælp med de tanker du her er vigtigt du for hjælp undset om din mor og far får det at vide det vigtigste er du for de tanker stoppet nu of du så ung du får brug for dine forælderes støtte 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet