Nervøs for køreprøven. What to do?

Hejsa. 

Jeg bestod for nogle uger siden min teoriprøve med kun en enkelt fejl, hvilket jeg er super glad for.

Derfor skal jeg til køreprøve inden jeg endelig kan få kørekortet. Jeg er - måske som andre også er - nervøs for min kommende køreprøve, der finder sted d. 26. juni kl. 8 om morgenen. Inden den starter er det meningen, at min kørelærer og jeg lige skal køre en tur på 40 min., så jeg "bliver varmet op" til den rigtige prøve. 

Alle mine køretimer er gået fint, jeg har ikke brug for ekstra lektioner og jeg skal kun have 2 mere (plus den lige inden køreprøven). Jeg er tryg ved mig selv som bilist, og min kørelærer siger, at jeg sagtens kan bestå køreprøven, hvis jeg fortsætter i samme stil. Og skal jeg være ærlig, er det super nemt at køre bil. 

Problemet er bare, at jeg er nervøs for min køreprøve - vel egentlig uden grund. Jeg har hørt så mange historier om sagkyndige, der er sure og hårde, og at man derfor bare bliver endnu mere nervøs. Om de passer skal jeg ikke kunne sige.

Inderst inde er jeg ikke i tvivl om, at jeg består køreprøven første gang, men jeg har alligevel den der lille top af nervøsitet, som jeg meget gerne vil af med. Har I nogen gode råd? Er der nogen piller, jeg kan tage, uden at det går ud over min kørsel? :) 

3 assists [Løst]

Kommentarer

Du har især ret med det, at man skal se det i et større perspektiv. Det er selvfølgelig ikke rart, hvis man dumper en køreprøve, men der er jo ikke nogen, der dør af det, så det kan ikke være Jordens undergang :)

- Bobcat - 1 år siden
3 assists

1
+1

Tusind tak for alle jeres råd! 

Jeg var i mandags ude at køre med mine kørelærer og skal det igen her i dag (onsdag). Der var umiddelbart ikke nogen problemer, sagde min kørelærer, så jeg tror sagtens selv, at jeg kan bestå prøven. 

Jeg vil prøve at "glemme" situationen under selve prøven, så jeg bare tænker på at køre bil i stedet for på den sagkyndige. Derudover vil jeg indtage noget koffein af en eller anden art. Det gjorde jeg lige inden min teoriprøve, og jeg kunne sagtens mærke, at jeg var bedre og mere koncentreret og oppe på dupperne end hvis jeg ikke havde indtaget det.

Jeg krydser fingre for mig selv på mandag, men mon ikke det nok skal gå? ;) 

Gå til assist

This one is the BEST answer!
Valgt som bedste assist
1
+1

Du skal i hvert fald IKKE tage nogen form for piller. Nervøsitet er bare et udtryk for at du er tændt og spændt. Sådan skal det være.
Det passer ikke at de er sure og hårde. De sidder måske ikke og fortæller vitser, men de skal jo også passe deres arbejde. Min var flink og stille og rolig.

Tag det roligt. Det er bare en køreprøve, og det værste der kan ske er at du dumper. Og så kan du prøve igen.
Skide træls, hvis det sker, men stadig en mindre ting, hvis man lige ser det i et lidt større perspektiv.

Krydser fingre for dig. Du skal nok klare det.

Gå til assist

1
+1

Det lyder som om du er den fødte billist. Så læn dig tilbage og stol på dig selv og dine køreevner!

Hold fokus på dig selv og din kørsel og minimer din påvirkning af din køresagkyndiges  person.

Lav en positiv visualisering, hvor du forestiller dig, at du kører sikkert som vanligt og består!

Tænk at lidt nervøsitet blot gør dig endnu mere skarp og træk vejret og fortæl dig selv at du godt kan :)

Gå til assist