Langdistance

Hej jeg er en fyr 24

Jeg mødte den her pige feburar 2019, vi var meget fulde og ente med at sove sammen og have sex, vi havde det virkelig fedt. På daværende tidspunkt så jeg en anden, men ikke noget seriøst fra min side, jeg føler jeg er god til at lægge mine følelser væk, da jeg er flyttet til Scotland og bor der nu. Derfor har forhold ikke været en potientel ting for mig. Jeg besøger til tider mine venner i København og når jeg møder en sød pige, ved jeg godt hvad det er og ved at det ikke er mere end bare sex og nice selskab. Hende pigen jeg mødte var 18 år og virkelig sød og smuk. Vi brugte min sidste dag i københavn sammen og hun fulgte mig ned til bussen, hvor vi kyssede farvel. Vi aftalte at ses igen når jeg kom tilbage. Efter det skrev vi meget sammen, jeg havde mest sådan en fysisk lyst til hende og mine følelser var på en måde meget gemt væk. Men vi skrev meget og kunne godt lidt mærke at hun var på nippet til at fortælle mig at hun savnede mig og spurgte også om hun måtte besøge mig i Scotland, hvilket jo kunne være fedt men, eftersom at jeg bor her nu og har planer om at bo andre steder i verden, er det ikke en mulighed for mig at starte noget op. Der går cirka et år og jeg kommer tilbage til københavn, for at besøge min familie, men vælger også lige at besøge hende. Vi havde skrevet meget og snakket et par gange over facetime, det var som om vi havde en virkelig god conection og det ville bare være dejligt at se hende. Jeg spørger om jeg må sove hos hende, da jeg kun havde planer om at være der en nat, fordi jeg også var hos min familie og hun var lige flyttet hjemmefra, så det ville være fedt at bare være os to og ha den tid sammen. Jeg inviterer hende ud at spise, booker bord på en vinbar, vi drikker lidt drinks og ender egentlig også med at kysse ret hurtigt. Jeg er et meget kærligt menneske og elsker nær kontakt, har aldrig set det som et problem eller som at lægge noget i en relation, hvis man viser nærkontakt. Vi kysser hele aftenen, har meget lange snakke og tager hjem til hende, hvor vi har sex. Om morgenen går jeg ned og handler ind og laver morgenmad til hende, sætter lidt musik på og har det bare grineren og nice. Jeg skulle mødes med en ven, ved en 13-tiden og blev derfor nødt til at smutte, jeg skulle også tilbage til der hvor min familie bor samme dag og flyve til scotland. Vi skrev meget efterfølgende, men jeg starter også mit eget liv i scotland med arbejde og mine venner der. Så i sidste uge var jeg så tilbage Danmark for at bare at holde lidt fri, se mine venner. Jeg skriver til hende at jeg er i København om hun lige har tid til at ses, hun er i skole til kl 15 og jeg skulle tilbage til scotland ved en 18-tiden. Vi mødes går en tur, drikker lidt kaffe og hænger bare ud. Vi sidder ved søerne og solen skinner, vi holder i hånden. Vi snakker om mange ting og hun er smuk og sød. Vi hygger os altid sammen. Det bliver koldt og vi går en på en bar for at drikke en øl, vi snakker bare, griner af ting vi har lavet hver for sig, viser billeder af grineren ting vi har oplevet og sådan. Hun følger mig ned til bussen og da vi står udenfor baren, krammer jeg hende og har sådan lyst til at kysse hende, men hun virker lidt afvisende eller mere som om hun er generet faktisk. Vi har ikke snakket om vores relation, vi er bare i det på det her tidspunkt. Vi går ned mod bussen og jeg holder en arm om hende, hun graver sin hånd ind i mit ærme, da hun fryser sine hænder. Vi sætter os på en bænk, hun fortæller hun er igang med at lave sange og synger en lille bid for mig, det er en kærlighedssang, virkelig sød. Hun siger at hun ikke synes det er fair, at jeg bare tager tilbage til scotland nu, at hun vil se mig snart igen og jeg siger at vi skal ses næste gang jeg er i københavn og så snakker vi ikke mere om det, jeg kigger på hende og kysser hende og vi kysser i langtid. Vi ser bussen kommer kørende og vi kysser meget og krammer, jeg siger vi ses og hun siger vi ses, så går jeg ind i bussen og mod lufthavenen. Vi skrev ikke sammen i et par dage, men der dukkede en besked op igår fra hende, ikke noget seriøst bare lidt fjol og hvordan det gik og sådan. Hun skriver at det var dejligt at se mig, hvor jeg svarer "ja det er rart lige at ses engang i mellem" hun virker lidt trist over den besked og nu kommer det hele. Hun skriver at hun er trist når jeg tager til scotland, at hun prøver at undertrykke det og ikke vil være trist omkring det, men at der opstår en masse spørgsmål i hendes hoved. Jeg prøver at forklarer hende at jeg også synes det er nederen, men det er som det er, at hvis det tager for hårdt på hende er det måske bedst vi ikke ses. Men hun vil gerne ses, bare som venner uden alt det vi nu har. Det er ærgerligt, men nok også bedst. Mit spørgsmål kommer her til sidst. Jeg vil gerne blive ved med at se hende, men vil ikke såre hende, hvad er bedst? Jeg har også følelser for hende, skal jeg skrive det til hende eller bare lade den ligge?

og til sidst vil jeg gerne høre om det er normalt at kunne føle de her ting og nemt lægge låg på sine følelser når man er adskilt?

2 assists
Ensomfyr1312 har bedt om assist fra coach Maya Mayas billede
2 Assists

1
0

Hey ENsomfyr

Jeg tror ikke det er unormalt at du får stærke følelser for hende og synes det er dejligt, når I er sammen. Ganske enkelt fordi hun er dejlig og sød, og fordi I er kærlige sammen. Men når du er væk fra hende, bliver det det liv du lever væk fra hende der fylder, og derfor er dine følelser for hende ikke som når i er sammen. Hvis du på et tidspunkt kommer tættere på hende, og faktisk bliver forelsket i hende, så tror jeg ikke du vil kunne slukke for følelserne på den måde. Jeg tror du er helt normal. 

Hvis du med 100 procent sikkerhed kan sige at det aldrig kan blive jer, synes jeg du skal lægge afstand til hende. For hun har stærke følelser for dig, og når hun siger at hun er okay med bare at være venner er det fordi hun håber på mere. 

Synes det er lidt sjovt at du kalder dig ensom fyr. Du fortæller om venner i Scotland, familie i DK, og en dejlig pige. Hvad er det så der gør at du føler dig ensom? Jeg spørger ikke for at kritiserer for man kan sagtens føle sig ensom selv om man har masser af venner. Men kommer til at tænmke på om de følelser du har for hende når i er sammen kommer fordi du i hverdagen er lidt ensom, og det så føles helt vildt dejligt at være tæt på nogen? Så er det hende der er vildt dejlig, eller er det følelsen af at være sammen med en der er dejlig? 

Nå men hvis den her pige er dejlig og de følelser du føler når i er sammen handler om hende, hvorfor kunne det så ikke være jer? Hvorfor kunne I ikke være et par på distancen? Hvorfor kunne hun ikke flytte til Scotland? Hvorfor kunne I ikke få et fælles liv rundt omkring i verden...hvis hun er dejlig, og hun er den rigtige. Ved godt det ikke lige var det du spurgte om men synes bare det virker som om dine følelser kunne udvikle sig ret meget hvis i var mere sammen. At hun kunne være det helt store. Måske tager jeg fejl, men min holdning er at hvis der er bare en lille chance for at kærlighed kan opstå, så skal kærligheden have en chance, for der er bare ikke noget bedre, vildere eller mere fantastisk end at elske og blive elsket. 

Ved ikke om det hjalp overhovedet men det var mine rodede tanker. Håber du finder ud af det. 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet

1
0

Hej fyr 24

Det lyder som om det fylder en del hos dig, idet du også skriver her, så noget siger mig at du ikke har lagt helt låg på dine følelser. Men hvad det er for nogle følelser, er ikke altid lige nemt selv at at blive klog på. 
Det at nyde en smuk pige og godt selskab, at have det sjovt sammen er dejligt og det kan jeg godt forstå du kan lide at holde fast i. 
Der kan være flere grunde til du ikke tænker på hende når du er i Skotland.  Er det fordi du ikke vil blive ked af det og savne hende, når du ved at I ikke lige kan ses?  Eller er det fordi du bare er ok med at se hende når du er i KBH og så ellers er glad nok uden hende?  Begge dele er jo helt ok.
Pigen har meldt ud, at hun gerne vil dig mere og for hende lyder det til at følelserne er mere dybe. Er det ikke der hvor du er, vil det nok gøre mere ondt på hende at fortsætte, hvis du ikke er klar til at gengælde følelserne med samme ønsker som hende. Forelskelse kan få os til at overskride egne grænser, så du skal være opmærksom på, om hun bare gerne vil have det hun kan få af dig?  Men det er noget du skal gøre op med dig selv, hvad du ønsker - og så fortsætte med at være ærlig, også hvis du ikke kan gengælde hendes følelser. 
Et fingerpej om hvad der ville være det rigtige råd - kunne være.. hvad ville du selv råde din bror til i dit sted .. eller hvis din søster var i pigens sted, hvad ville du råde din søster til?

Håber du kunne bruge sparringen - eller skriv endelig igen :-)

Maya

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet