Kærestesorger

Langt de fleste, vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve, at få knust deres hjerte. Uanset om det er første eller tiende gang man prøver det, gør det pisse fucking ondt. Hver gang. Mange af jer her på sitet har prøvet det. Og hvad fanden gør man? Hvordan skal man komme videre, når ens liv går i stå og alting bare føles ligegyldigt? Når man har det ligesom Default fuckup og ikke kan holde det ud længere?

I er sindssygt gode til at give hinanden assists i de her situationer. For som Retardo skriver, selvom det føles som om verden er ved at gå under, så bliver det bedre en dag. Måske ikke i dag eller i morgen, men en dag.

 

At blive droppet af en kæreste fucking sucks, men desværre er det en næsten uundgåelig del af livet. Det gør pisse ondt, og det føles som om man aldrig bliver hel og aldrig bliver sig selv igen. Men det gør man! På et eller andet tidspunkt. For nogle i løbet af et par dage, for andre tager det uger, måneder og i nogle tilfælde år. Men videre skal du nok komme. På et eller andet tidspunkt. Selvom det hele ser sort ud, så lysner det en dag.

 
MitAssist-teamet