Jeg er forelsket i en pige
Hej jeg er en dreng på 13 år jeg har et problem jeg kan rigtig godt lide en pige fra klassen under mig jeg Synes hun er meget sød men jeg ved ikke om hun kan lide mig
Vi har et godt venskab vi har flere ting til fælles vi har godt nok været kærester og hun slo op med mig men jeg er stadig mega vild med hende

Hej Mann123
Undskyld jeg først svarer nu. Jeg havde desværre lige overset notifikation.
Der er så mange der kan genkende din situation. Jeg kan i hvert fald, og det er pisse svært.
Jeg tror ikke der er nogle nemme løsninger, og jeg synes faktisk Maya allerede har sagt de ting som jeg nok også tænker.
Du er nødt til bare at være dig, og se hvad det kan føre med sig. Det kan sagtens betyde at det aldrig bliver til andet end et venskab, fordi hun ikke har samme følelser for dig. Men venskab kan sagtens vokse til noget mere. Så der er den rolige tilgang, eller der er muligheden for at du springer ud i det og siger til hende, hvordan du har det. Det kan også blive knald eller fald. Spørgsmålet er vel egentlig hvad der er mest dig. At give det tid, og se hvad der sker, eller være mere direkte, spørge og få hurtigere afklaring.
Held og lykke, lige meget hvad du vælger.
Hej Mann123
Jeg ved godt du har bedt om assist fra coach Alex - men vil lige høre om du har brug for en tanker her fra mig?.. Du kan jo se om du kan bruge det til noget :-)
Hvis I stadig ses og har et godt venskab - så er det jo en god start og godt at bygge videre på. Ved du hvorfor hun slog op med dig tidligere? Du kan gøre to ting - tale med hende om det, eller sørge for at I laver noget sjovt sammen som får hende til at føle sig godt tilpas sammen med dig. Vær dig selv og sørg for selv at have det sjovt, det er altid rart for andre at være i nærheden af :-) Så kan det være det udvikler sig til et tættere forhold mellem jer.
Håber det kunne være til inspiration.
- Maya