Hvorfor er det så svært?

Hej med jer.
Mit spørgsmål henvender sig nok mest til dem, som er ude af gymnasiet og har de obligatoriske sabbatår med rejser og personlig udvikling.
Jeg sidder nemlig i den situation, at jeg er røget ud i en identitetskrise, med ensomhed, angst og stress. Det er sket på baggrund af, at jeg var ude at rejse over en længere periode, i mit sabbatår som jeg havde fra 2015-2016.
Rejsen var i sig selv en succeshistorie, hvor jeg rejste ud alene, fandt mig selv, og rykkede en masse personlige grænser. Hele min opvækst havde jeg været den generte type, som var meget usikker på sig selv, men pludselig, som følge af min rejse og erfaringer, var jeg blevet lige den udadvendte person jeg altid har viklet være!
Det er i sig selv kun positivt, men jeg håber lidt, at andre som også har rejst og har udviklet sig, kan nikke genkendende til nogle af de her ting...
For selv jeg havde udviklet mig og havde fundet den bedste side af mig selv, har jeg haft enormt svært ved, at finde plads til den 'nye mig' herhjemme. For når man kommer hjem igen, vil ALTING herhjemme være ligesom før du rejste - og værst af alt er menneskerne de samme, og de ser på dig præcist som de gjorde, inden du rejste, selvom du ikke er den samme person længere!
Med andre ord, så voksede jeg desværre fra de venner jeg havde tilbage, i forbindelse med rejsen. Løsningen var derfor klar - jeg måtte bruge mit nye udadvendte jeg til, at møde en masse nye mennesker, finde nye venner, og afskrive de gamle som jeg er vokset fra.
Men så lidt har det altså ikke gået mig... Min flugt fra de gamle venner og søgen efter nye har gjort mig ensom, og ikke nok med det, har det også startet en identitetskrise, hvor jeg af og til føler mig stresset og angst, og pludselig er jeg ikke så udadvendt længere, da jeg føler mig psykisk nede. Det hele virker pludselig så håbløst. Jeg føler at jeg lever i et land, med verdens mest reserverede mennesker. I Danmark skal man nærmest kende hinanden af en årsag. For mig er det svært, da jeg arbejder med kollegaer som i princippet kunne være mine forældre, så der er der intet hjælp at hente. Har også nogle enkelte kontakter som jeg også har forsøgt at komme lidt ind på, men der er virkelig svært.
Så selvom at jeg ved mit fulde fem er udadvendt, og typen som aldrig har manglet sociale relationer, står jeg nu og er ensom og har ingen mennesker omkring mig, som komplementerer mig socialt. Jeg har det som om at jeg er den eneste i verden der har det sådan her. Mens andre stadig tager i byen hver weekend, sidder jeg og ser fjernsyn og går alene i fitness.
Hvorfor er det så svært? Hvor længe skal jeg 'vente' på, at en jævnaldrende pludselig dukker om, som jeg kan spare med, og hænge ud med? Jeg mangler bare én, som jeg kan drikke en øl med i ny og næ, men den person er virkelig så svær at finde...

1 assist
1 assist

1
+1

Jeg havde på et tidspunkt et lignende problem. Jeg havde gennemgået en del personlig udvikling, og min adfærd inden var delvist et resultat af et meget ustabilt hjem som ikke var udadtil synligt. Min daværende vennekreds havde således et indtryk af mig, som jeg gerne ville blive fri af, men det viste sig ikke at være nemt. Jeg har dog måttet erkende, at andre folk aldrig rigtig ser en på samme måde, som man ser sig selv, men der er alligevel nogle der er mindre rigide i deres indtryk end andre. Jeg er i et vist omfang gledet væk fra mine gamle bekendte og har siden fået et mere kynisk menneskesyn, For mig har online fællesskaber hjulpet mig, men en anden ting jeg har gjort er at række ud til lidt fjernt bekændte - nogle der har gået i min parallelklasse, som jeg ikke har talt med før, osv. Det giver et fælles grundlag, men uden at man rigtig kender hinanden i forvejen.

Gå til assist

Kommentarer

Tak for dit svar.
Vil du uddybe det med online fællesskaber. Hvor har du fundet hjælp?
Og hvordan er du kommet i kontakt med dem fra din tidligere parallelklasse?
Jeg har selv prøvet at forklare nogle bekendte om mit problem, men de har også at kendskab til de personer jeg er vokset fra, så det har ikke hjulpet, måske fordi de ikke forstår mig eller ikke vil tage parti.
Jeg tager glædeligt imod alle råd!

- Vester - 9 måneder siden

Online fællesskaberne har været debatforummer og et community forum for et computerspil jeg laver mods til. De har begge deres associerede discords, men til at finde et godt online fællesskab vil jeg klart anbefale reddit. Jeg fik kontakt til en fra min tidligere parallelklasse ved at kommentere på nogle af hans facebook opslag om politik. Der har været et par andre, men det er kun ham jeg fik en vedvarende relation til.

- anonymgiraf - 9 måneder siden