Burde jeg komme ud?

HEJ, jeg er i lang tid gået og spekuleret over om jeg skulle fortælle mine forældre om mit seksualitet.

Jeg er 21 år og siden jeg var 5-7 år gammelhar jeg været meget interesseret i sex og da jeg så blev omkring 11-12 år, så stod det meget klart for mig at jeg er bisexuel, men jeg har ALDRIG sagt det til en levende sjæl.
Jeg har haft en pige-kæreste da jeg var 18, og vi  gik hele vejen, hvilket var super. Jeg elskede hende så det gjorde helt ondt.

Men jeg har også haft mange seksuelle fantasier for mænd.
Jeg har også da jeg var omkring 11 år haft en mild seksuel oplevelse med en kammerat, og jeg elskede det.

Mit spørgsmål er... Er min seksualitet noget som mine forældre behøver at vide noget om? Skal jeg bare vente og så om de finder ud af det når jeg måske en dag tager en fyr med hjem? 

Jeg arbejder også fuldtid for min fars firma, og det er et værksted, skal jeg også fortælle det der? Jeg er ikke så bange for at blive fyret, for jeg tror at min familie vil være hjælspsomme, men jeg er næsten 100% sikker på at min far ville blive rigtig skuffet over mig. Og mine 2 svogere som jeg snakker meget med, ville måske ikke snakke med mig mere.

2 assists
Kal Marx har bedt om assist fra coach Sune Sunes billede
2 Assists

1
0

Hej Karl Marx,

Dit spørgsmål er delt op i to dele, og der er en lille del af det jeg simpelthen ikke forstår. Det tydeliggør jeg når vi kommer til det. Først og fremmest er det super at du er så afklaret med dig selv, og at du tager det så roligt. Det tyder på at du er i en god balance med dig selv. Det gør det nemmere at gå direkte til sagen. 

Som Cockup er inde på, er der ikke et rigtigt svar, det kommer rigtigt meget an på dine egne følelser og behov. Der er ingen der behøver at vide noget. Jeg kommer umiddelbart til at tænke på to jeg kender, der illustrerer dette meget godt. Den første var en bekendt af mine dengang jeg gik i gymnasiet, han sprang ud som homoseksuel i slutningen af tredje g (og først der i frygt for hvad vi ville syntes) han blev mødt af accept og ros alle vegne. Set i det perspektiv var det rigtige for ham ret lige til: Selvfølgelig skulle han springe ud. Familie og venner accepterede ham og det gav ham ro. Den anden er en veninde jeg har der efter en drengekæreste fik en pigekæreste. Hun besluttede at fortælle venner om det, men undlod at fortælle sin far og bror det. Hun var ikke sikker på hvordan broderen ville tage det, men hun vidste at faren ville slå hånden af hende. Hun flyttede sammen med kæresten og havde et ekstra soveværelse, hvis de skulle få uventet besøg. Hendes udfordring var at hun ikke kunne få lov at være den hun var uden at skulle acceptere en far der ville afsige sig hende, hun vurderede hvad hun bedst kunne leve med og valgte husfreden og hemmeligheden. Det var et svært valg, men det var det der virkede bedst for hende.

Nu kommer min forvirring, for du skriver på en gang at du regner med at din familie er hjælpsomme, men samtidig at din far vil blive skuffet over din seksualitet. Det er lidt blandede udmeldinger i min optik, og det placerer dig måske lidt mere i kategori med min veninde ovenfor. Prøv at tænk på din glæde som en bankkonto, jo større plus på bundlinien, jo gladere er du. Du skal på en eller anden måde maksimere glæden på bundlinien. Den ene løsning kan være at lade alt være som det plejer mellem dig og dine forældre, og dermed undlade det minus din fars skuffelse kan være - og andre familiemedlemmer, hvis det rygtes, omvendt kan det give et minus at du måske ikke føler dine foældre kender den sande dig. En anden løsning kan være at acceptere minusset i din fars skuffelse mod det forhåbentligt større plus i at du ved dine forældre kender dig. Detaljerne, de enkelte plusser og minuser kan kun du gøre op med dig selv.  

Den anden del af dit spørgsmål, den om dit arbejde, din arbejdsplads har som udgangspunkt ikke krav på at vide noget som helst. Så længe du passer dit arbejde er det ligemeget om din kæreste hedder Karsten eller Katrine. Der er bare det at kollegaer også deler privatliv i arbejdslivet, men her styrer du fuldstændigt, hvor meget du har brug for at dele, du kan også bare tale om fodbold eller den der hobby du har samlet op eller hvad der nu lige passer dig. Så er der bare lige det at dine kollegaer også er familie, jeg tænkte et øjeblik at det komplicerede hele affæren, men nu hvor jeg tænker nærmere over det, virker det ikke til at være tilfældet. For det er relativt nemt at overbevise sig selv om at de ikke behøver at vide noget før din nærmeste familie ved noget. Og når du dertil kan du lave samme øvelse med bankkontoen, blot med kollegaerne i stedet for familien. Jeg ville fortælle den nærmeste familie først, men det er igen min overbevisning med mine familieforhold, det er ikke sikkert den passer bedst til dig.

Jeg håber det var en hjælp, eller i det mindste gjorde tingene lidt klarere. Jeg holder lige øje med tråden et par dage for at se om du følger op på noget af det jeg har skrevet. Ellers held og lykke med beslutningen, og reagerer jeg ikke lige så lav et nyt assist og tag mig. 

Bedste hilsner,

Sune

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet

1
0

Nej, dine forældre behøver ikke vide noget. Det er dig der bestemmer hvad de skal vide.
Hvis dit forhold til dine forældre er fint som det er og det ikke føles forkert for dig at gå med det selv, kan du jo bare gøre det. Men hvis du omvendt for det sådan at du skal lægge låg på hvem du er eller at du ikke kan være helt dig selv uden at de ved det. Ja så synes jeg du skal sige det.
Hvis du nu får en drengekæreste. En du virkelig elsker må det føles mærkeligt ikke at kunne dele det med din familie.
Kan godt forstå du er nervøs for hvad de tænker men tror det vigtigste for dem er at du har det godt. Måske bliver de lidt chokeret men med tiden skal de nok blive ok med det.
Men somjeg skrev før. Hvis det føles ok at holde det for dig selv og det ikke betyder at du lægger låg på hvem du er så behøver du ikke sige noget.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet